I lange perioder af mit liv har jeg enten spist for lidt eller for meget - for usundt eller for ¨sundt¨. Altid enten/eller - aldrig midt i mellem. Hvis jeg startede på en pose slik, så kunne jeg jo lige så godt spise den faerdig plus hvad der ellers kom efter den dag. I andre perioder kunne jeg i stedet vaere meget afholdende og slet ikke røre den slags, men i stedet følge saere kure.
Jeg tror desvaerre, der er rigtigt mange, der har det på samme måde, hvor vaegten kører yo-yo og alt for meget kommer til at handle om, hvad der puttes i munden. Det kan muligvis ikke defineres som en reel spiseforstyrrelse, men det tangerer når kroppens naturlige signaler for maethed eller sult ikke respekteres.
Samme ¨alt-eller-intet¨- holdning har jeg også haft til motion, men er heldigvis kommet frem til at bare ¨lidt¨ kan aendre meget. Og at jeg ikke behøver at vaere top-atlet eller marathonløber, for at have en sund og tonet krop. Små aendringer kan gøre en kaempe forskel, både når det gaelder om at aendre dine kostvaner, finde din idealvaegt og at styrke din krop.
Hvad med jer? Synes I det er nemt at finde den ¨gyldne middelvej¨ eller veksler I i mellem ekstremer som jeg har gjort?
Jeg har det på præcis samme måde når det kommer til min kost! Enten bliver det kontrolleret at jeg ikke tænker på andet og er meget fanatisk, eller også bliver jeg meget lige glad og fylder i mig i ekstreme mængder ..
SvarSletJeg har meget svært ved at finde middelvejen - dem der dog bare var buddhist?
Til gengæld har min motion altid været regelmæssig og god!
Overhovedet ikke! Har det præcis som du havde det. Alt eller intet.
SvarSletSynes det er virkelig svært at spise sundt, for man taber sig ikke ligeså hurtigt som, hvis man sulter lidt...
Jeg har altid vekslet lige som dig, men er nu nået til et punkt hvor det er forholdsvist i midten. Jeg er i gang med at lægge min kost om, så det er en måde jeg kan leve af resten af mit liv og motionen presser jeg ikke ned over hovedet på mig selv, men bare jeg holder mig i gang. For mig fungerer det sindssygt godt! Jeg føler ikke det er slankekur, hvilket det i bund og grund heller ikke er, men jeg tænker alligevel over ikke at spise en hel flødeskumskage. Jeg tror jeg prøver at indstille mig selv på lidt men godt og alt med måde.
SvarSletHej Lise :)
SvarSletJa, jeg har jo skrevet om mit forhold til mad under afsnittet "Mad og mig" på min egen blog.
Men jeg har været vant til at springe måltider over til fordel for 'de søde sager' og på den måde holde vægten. Jeg har altid været en lille pige, og har vejet mere eller mindre det samme, siden jeg var 16 år.
Men jeg blev syg, og det var ligesom det, der skulle til før, jeg besluttede mig for at lægge livet om.
De bedste hilsner fra
Anita
Liv og Mad
Jeg har ikke vekslet mellem ekstremerne, men jeg prøvede alle mulige "smarte" slankekure for at finde en der "virker", indtil jeg fandt ud af, at sådanne ekstreme måder at spise på ikke fungerer for mig.
SvarSletAt spise skal være en nydelse, og ikke en sur pligt, derfor har jeg igennem årene fundet frem til en balance der fungerer for mig. (Jeg har skrevet mere om det på min blog under "om mig".)
1000 Tak for jeres aerlige svar - jeg synes det er spaendende at hoere om - og haaber saerligt for dem af jer som er yngre end mig, at I finder en god midterbane tidigere end jeg har gjort.
SvarSletJeg har haft det på samme måde, dog har jeg aldrig haft reelle ædegilder, jeg har bare spist mere, end jeg forbrændte, og så satte det sig selvfølgelig...
SvarSletJeg har været på diverse slanke- og sultekure (the juice diet, Atkins, suppekuren osv), og ingen af dem har hjulpet. Jeg tabte mig dog 4 kg efter blot en uge på Atkins, men længere kom jeg ikke, og min krop kunne heller ikke klare det, da jeg gik fra at have været vegetar i 6 år til at være en ond kødspiser.
Nu har jeg fundet en middelvej, dog er den lidt mangelfuld. Jeg lever af omkring 1000 kcal om dagen, og jeg ved, at det ikke er ret meget, men en veninde har været på kuren, og efter 2 måneder havde hun tabt sig 10 kg. Det kunne jeg også godt tænke mig!
Mange tak for nogle gode, interessante og hjælpsomme indlæg! Min veninde fortalte mig om din blog, og jeg er virkelig glad for, at hun gjorde det. :-)
Hav en god dag!
Åh, hvor jeg kender det. Jeg lider af overspisning, og det er så hårdt! Altid at tænke på mad, hvad skal man spise, og hvad skal man IKKE spise, for der er jo hele tiden den dårlige samvittighed og skam over hvad man har lyst til, og hvor meget man kan konsumere af gangen..
SvarSletJeg synes det er svært med mad, jeg har endnu ikke et normalt forhold til det, ved faktisk ikke engang hvad der er normalt mere..
Men rigtig godt indlæg, dejligt! :)
Hej Nathalie - Tak for din lange kommentar - og velkommen til ! Kun 1000 kalorier lyder som en lidt ¨skrabet¨ middelvej Atkins hurtige resultater skyldes bla at kulhydrater binder vaedske i kroppen, saa naar du udelader dem ses det hurtigt paa vaegten, men du tager det ogsaa hurtigt paa igen naar du begynder at spise lidt flere kulhydrater igen. Og det faar man jo saerligt meget lyst til naar det er ¨forbudt¨
SvarSletKaere Silke - Det kan vaere en lang og svaer vej at faa et naturligt forhold til mad. Jeg haaber du soeger noget hjaelp, hvis du foeler det overtager fokus i din hverdag.
Jeg har efterhånden (tror jeg) fundet det, Lise kalder "den gyldne middelvej". Det er nok individuelt, hvad der fungerer - men for mig har det været VIDEN. Rigtig viden om næringstoffer og kalorier i maden - samt om madlavning, sundhed og motion. Viden hentet fra seriøse artikler, skrevet af fagfolk - ikke damebladsjournalister. Hvis man ved, hvad man kan "få for" fx. 1.400 kalorier om dagen af helt almindelig, dejlig og sund mad - så holder det i længden. Det gør det ikke at leve af æggehvide-omelet og proteinpulver.
SvarSletAnonym - Godt gaaet! Jeg er helt enig - ikke nogen pulverkure eller smid-5-kg-paa-nul-tid til mig heller!
SvarSletFin blog, fine billeder. Men.
SvarSletJeg HADER kalorietælleri. Jeg kan simpelthen ikke sætte mig ind i sådan en tankegang. Der findes kun én ting: Spejlet. Det lyver aldrig. Så drop den dårlige samvittighed, indse INGEN er perfekte og nyd livet. Kan kun sige at efter jeg satte mig for ikke at følge andre idealer end Marilyn Monroes kurver, har jeg aldrig været gladere :)
Froeken Uldbjerg - Dejligt du har fundet en afslappet holdning til din krop, hvad du spiser og lyder som du nyder livet. For mig giver kalorietaelleriet faktisk en frihed til at kunne spise hvad jeg vil og at kunne sammensaette det saa min krop faar hvad den skal have. Samtidig synes jeg at jeg laerer en masse i processen. Laekker blog du har ;O)
SvarSletSpejlet lyver netop ikke. Kalorietælleri kan være rigtig træls, men også en slags livslinie i den første tid i en periode med kostomlægning. Har selv haft brugt det. I starten blev alt vejet, udregnet og skrevet ned. Med tiden huskede jeg hvad f.eks. en skive brød, en tomat eller yndlingsmüslien etc. indeholdte. Lærte hvordan jeg kunne leve sundt til hverdag og som en greve i weekenden. Lærte noget om madkvalitet, at smage maden og NYDE den. Kalorietælleri var en del af vejen til et sundere liv :-)
SvarSlet