tirsdag den 5. april 2011

Kalkun med champignon og pasta


Det bliver ikke ret meget nemmere end denne aftensmad - Faktisk minder det om den hurtige ret jeg lavede med champignon og pasta - Denne gang er der så bare tilsat stegt kalkun i stykker, som jo giver godt med protein og maethed.

Jeg steger kalkunstykkerne på panden i olivenolie og tager dem af - derefter steger jeg champignonerne og tilsaetter lidt presset hvidløg mod slutningen af stegetiden og tilbage igen med kalkunen. Drysser med urtesalt, bruger friskkvaernet peber, plus en masse bredbladet persille og hakket basilikum - Den kogte pasta vendes også på panden. Til den portion jeg lavede brugte jeg 250g champignon, 400g kalkun, 2 spsk olivenolie og 420g kogt pasta - og en håndfuld basilikum/persille - der var til 3-4 portioner.

Du kan spise ca 240g af portionen for under 400 kalorier - med en fordeling på 26% fedt, 25% protein og 39% kulhydrat.

2 kommentarer:

  1. Uhm, det ser godt ud! Pastaretter er altid noget for mig :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Lise :)

    Det ser dejligt ud :)

    Pastaretter kan være en meget blandet fornøjelse. Men den har ser godt nok rigtig lækker ud.

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet