Om bloggen og mig

¨Det skal smage af noget¨ er en blog med fokus på et sundere og slankere liv - med laekker mad uden at sulte sig! Der er plads til at leve - alt er tilladt bare i lidt mindre maengder. Jeg tilstraeber tre velafbalancerede måltider om dagen og tre mellemmåltider - Morgenmad på maksimum 300 kalorier, og frokost og aftensmad på hver 400 kalorier - de resterende 300 kalorier kan bruges til mellemmåltider, som buffer eller sjov!

Med 1400 kalorier om dagen, skulle de fleste kunne tabe de overflødige kilo uden for mange afsavn. Det er ikke en mirakelkur men en investering i dig og din sundhed. Det tager muligvis lidt laengere tid, men så er også plads til at det er sjovt undervejs. Når du er nået til dit mål, kan du stadig bruge mange af opskrifterne til at vedligeholde din ønskede vaegt og nye livsstil.

Jeg er hverken diaetist eller ernaeringsekspert, men bruger udelukkende mine egne erfaringer og interesse for mad og vaegt. Med hjaelp fra madlog.dk og madital.dk udregner jeg kalorieindhold og søger at ramme en fordeling på 25% fedt, 20% protein og 55% kulhydrat i hvert måltid, som er den officielle anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, hvis du gerne vil tabe dig. Der kan dog vaere individuelle hensyn der gør sig gaeldende, og måske skal netop din fordeling se anderledes ud. Det kan kun din laege afgøre - så et besøg er en anbefaling fra min side, både inden du laegger kosten om og under forløbet.

Derudover tilstraeber jeg at maden smager godt, så man får stimuleret sine smagsløg -  De fleste er jo kommet til at veje for meget,  fordi de holder rigtigt meget af mad. Jeg laegger ikke noget her på bloggen, som jeg ikke selv kan stå indefor, har prøvesmagt og sagt god for.

Jeg hedder Lise (f 1969) uddannet Cand Scient Soc fra RUC - bosat med min familie i den italiensksprogede del af Schweiz - Jeg kan kontaktes på lisemtc (@) bluewin.ch eller laeg gerne en kommentar.