søndag den 3. juli 2011

Laksetatar med krydderurter


Her har manden igen været i køkkenet og det er han faktisk rigtig god til. Så god at det ofte er ham, der står bag gryderne, når vi har gæster. Her fik vi laksetatar lavet af frossen/optøet laks, lidt røget laks, tomat og agurk i tern, hakket forårsløg, persille og koriander, salt og peber - Masser af citron ved servering, men helst ikke inden da laksen ellers mister farve. Laksetartaren kan bruges til med salat og brød eller til hovedret med nye kartofler. 

Hvis du spiser 100g laks, 220g kartoffel, 1 stor tomat og 30g agurk lander det samlet på 405 kalorier med en energifordeling på 25% fedt, 26% protein og 49% kulhydrat.

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker simpelthen laksetatar, det er da bare så længe siden jeg har spist det så jeg bliver helt glad for påmindelsen :-)

    SvarSlet
  2. Hej Ann-Christine - jamen der er retter der fortjener klassiker-status ;0)

    SvarSlet