En blog om lækker mad med fokus på et sundere og slankere liv - Omkring 1400 kalorier om dagen - fordelt på 3 måltider og 3 mellemmåltider. Ikke noget med at sulte sig selv, men derimod optimal fordeling mellem fedt, protein og kulhydrat - Vær god ved dig selv og din krop!
tirsdag den 30. november 2010
Dagens morgenmad - Find æblet!
Dagens morgenmad bestod af 60g æble, 100g kvark, en banan, 4g hørfrø (skulle egentligt helst males, men er også gode til fordøjelsen bare som de er) 8 mandler. Æblet har jeg altså revet og blandet med kvark og kanel - så det er ikke umiddelbart til at få øje på! I alt 244 kalorier
Tip: Jeg blander det hele sammen inden jeg spiser det - men det er ikke über-appetitligt at tage foto af!
Alt er tilladt!
Som jeg har skrevet før, så er der også plads til det søde, selv om du holder øje med kalorierne. Hvis du spiser en morgenmad der ligger under de 300 kalorier og frokost/aftensmaden under 400 kalorier, så er der også plads til tre mellem-måltider på omkring 100 kalorier - det er så op til dig, hvordan du vil bruge dem. Personligt giver det mig en frihed at vide, at jeg godt ¨må¨ og intet er forbudt. Det er ingen mirakelkur, men de fleste vil tabe sig på omkring 1400 kalorier om dagen, hvis de bevaeger sig en smule også - det er muligt det tager lidt laengere tid, men tilgengaeld så tror jeg på, at de kilo ikke sniger sig på så let igen.
Men det korte af det lange er, at du KAN spise ca 25 g chokolademandler for 115 kalorier eller 20 g konfekt for 103 kalorier. - 10 pebernødder eller 4 brunekager (NB. der stod ¨eller¨ ikke ¨og¨ ;O) - Alternativt en lille glas gløgg (uden rosiner/mandler) HVIS du hellere vil have noget der maetter mere kan du for samme kalorier få et stk knaekbrød med 1 skive kalkunpålaeg og 50 g hytteost - Enjoy!!
mandag den 29. november 2010
Vild laks i pita
Jeg kiggede lidt på indholdsfortegnelserne, ved køledisken, den anden dag og blev ret overrasket over forskellen på kalorier i opdraettet laks og vild laks, naesten dobbelt så mange i den opdraettede - men man kan jo måske sige sig selv, at den vilde får mere motion ;O)
Så hermed et stk grovpita (65g) med 50 g vild canadisk laks, 4 g smør (ja du laeste rigtigt ), kapers og rødløg, agurk og salat - Giver en total på 256 kalorier - og en fordeling på 17%fedt (tiltrods for smøret), 30% protein og 53% kulhydrat. Det er jo en ret mager frokost, så du kan sagtens tilføje mere eller tage den en dag, hvor du vil bruge dine kalorier på noget andet.
søndag den 28. november 2010
Første søndag i advent
Uuh sne ude og hygge inde! Første søndag i advent med lys, adventskrans, julethe og julepynten fundet frem - Morgenmaden stod på 50 g banan, 100 g mager kvark, 5 mandler, drysset med vanillekorn og kanel i alt 137 kalorier - Sparer lidt op til senere på dagen, hvor vi skal have scones ;O)
Dip i pita
Dippen med bønner, avocado, tomat og yoghurt, kan som naevnt, også bruges med et pitabrød til frokost - Her 65g grovpita, 130g dip og 6 g graekarkerner - med salat ryger det kun op på 334 kalorier og en fordeling på 22% fedt, 21% protein og 57% kulhydrat.
lørdag den 27. november 2010
Banan i morgenlys
Hvis du prøver nogle af mine morgenmadsforslag, må du meget gerne laegge en kommentar og fortaelle hvornår du følte dig sulten igen. Det virker for mig, men jeg skal jo ikke kunne sige om det også fungerer for andre.
fredag den 26. november 2010
Jeg løfter sløret....
...for hvad der gemmer sig i denne ret ;O) for det er ikke liiiige til at gaette. Inspireret af en ¨7 layer dip jeg fik hos en veninde den anden dag, har jeg forsøgt at lave en lidt lettere version. Jeg lavede mine egne ¨refried beans¨ af 250 g bønner sat i blød natten over - kogt med en bouillonterning. Men du kan også bruge bønner fra dåse. Steg et løg på panden i 1 tsk olivenolie med hvidløg efter smag. Når løgene er klare tilsaettes bønnerne og du steger videre, mens du tilsaetter lidt af kogevandet og moser bønnerne, så det til sidst får konsistens som humus. Tilsaet evt lidt spidskommen, chili og salt.
Lad det køle af og smør det i bunden af et fad - laeg derefter et lag guacamole (eller bare hakket avocado) og fint hakket tomat vendt i 2 tsk olivenolie - evt lidt mere hvidløg, koriander eller foraarsloeg. Til det sidste lag brugte jeg en blanding af kvark og en almindelig yoghurt - en graesk yoghurt ville også vaere god. Og ja - sammenlignet med originalversionen, så putter jeg ikke oliven eller ost i, for der er allerede rigeligt med fedt fra avocadoen og olien - i 100 g er der således kun ca 110 kalorier. Dippen serveres kold til pitabrød og grønsagstaenger eller til frokost med salat og brød.
Jeg tror, jeg skal lege lidt videre med konceptet, for der er uanede muligheder, men naeste gang laver jeg det altså i en gennemsigtig skål....
Edit: Smager endnu bedre, når det har vaeret en tur i køleskabet
Abonner på:
Opslag (Atom)
