tirsdag den 21. december 2010

Morgenmads-mix


Morgenmad fyldt med C-vitamin, sådan naesten i julefarver - Jeg har brugt tørrede berberis baer - som jeg havde lagt i blød i varmt vand. De er pivsure som ribs, så egner sig egentligt bedst med ris og kylling til at give en let citronagtig-smag. Men dette var et eksperiment og C-vitamin kan vi vist alle bruge i denne tid.

Indeholder 90g mager kvark, 80g aeble, 45g klementin, 15g berberis baer, 10g hasselnødder og en fordeling på 28% fedt, 24% protein og 44% kulhydrat. En total på 192 kalorier.

mandag den 20. december 2010

Let julefrokost


Juletiden er en rigtig udfordring, hvis man prøver at spise lettere, men hvis man selv laver det er det jo noget nemmere at kontrollere - Her har jeg lavet et ¨stjerneskud¨ - blomkål med dampet hvid fisk, rejer og en dressing af kvark, let mayonnaise, lidt sennep, citron, salt og peber - pyntes med persille eller dild, hvis du synes der mangler lidt grønt - På mad nummer to har jeg røget laks med lidt smør under, kapers og løg. Tilsammen lander det på 372 kalorier - og en fordeling på 25% fedt, 42% protein og 33% kulhydrat.

søndag den 19. december 2010

Amerikanske pandekager


Jeg har prøvet forskellige typer af brunch pandekager, men er endt med en variation over en opskrift fra Jamie Oliver . Jeg har dog opjusteret maelk og mel - for ellers var de lidt for omeletagtige - Jeg putter også halvt hvedemel og halvt fuldkornsmel i for at give flere fibre. Men prøv dig frem og skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du synes fungerer bedst. 

3 aeg
125g hvedemel
125g fuldkornsmel
1 tsk bagepulver
3 dl maelk
1 tsk olie
salt og sukker efter smag

Skil aeggeblommer og aeggehvider - Rør blommerne med maelk og olie - sigt melet i med bagepulver og rør det godt sammen. Pisk aeggehviderne stive og vend dem i aegge/maelke/melblandingen. Første portion steges i en smule olie/smør, men hvis du har en ¨slip-let¨ pande, så burde resten kunne gøres uden. Pandekagerne vendes når der begynder at komme små bobler paa overfladen.

Du kan også variere smagen med kanel, vanillekorn, citronskal eller bruge kaernemaelk. Eller gør dem endnu mere spaendende ved at putte baer eller banan i små stykker på inden de vendes - eller til de salte kan tilføjes kalkunbacon eller laks. Kan serveres med lidt ahornsirop og graesk yoghurt/ kvark. Eller server de salte med halve tomater stegt på panden og ristede champignoner.

Jeg har brugt letmaelk - og det betyder at 100g pandekagedej giver 166 kalorier - og en fordeling på 22% fedt, 19% protein og 59% kulhydrat

lørdag den 18. december 2010

Indisk dhal med ris og koriander


Jeg brugte denne dhal opskrift fra Nigel Slater men uden ¨topping¨ og med lidt mindre vand, så det ikke blev så suppeagtigt - jeg tilsatte også lidt bladbeder udover graeskar. Jeg synes måske han putter lidt for meget gurkemeje i, så det vil jeg nedjustere naeste gang jeg laver retten og i stedet bruge en faerdig curry paste - Men ellers er det super nemt  - linserne behøver ikke stå i blød, så det er hurtigt at lave og passer sig selv. Her serveret 80g kogte ris, 300g dhal og 50g kvark - en total på 297 kalorier 


PS. Har ikke glemt pandekageopskriften - den kommer....

onsdag den 15. december 2010

Dagens morgenmad


Denne morgenmad smager naesten af julekonfekt med kun lidt god vilje. Indeholder de gode fedtstoffer, optimalt med protein og en god maengde kulhydrat, hvis det er vaegttab, stabilt blodsukker og maethed du er efter. Jeg brugte 100g mager kvark, 2 tørrede figner, 10g hasselnødder, 20g appelsin, 5g tørrede tranebaer - en lille smule revet appelsinskal giver en fin smag. Et kalorieindhold på 259 og en fordeling på 22% fedt, 21% protein og 57% kulhydrat.

tirsdag den 14. december 2010

Suppe med perlebyg og pecorino



Godt efter en kold dag med rød næse - En stor skål med suppe lavet af græskar i tern, porrer, bladselleri, gulerødder, løg, perlebyg, hvidløg, lidt tomatkoncentrat og en god bouillon. Her serveres 350g suppe med 50g ristet baguette gnedet med hvidløg og 15g pecorino-ost. En fordeling på 22% fedt, 17% protein og 61% kulhydrat og lige knap 300 kalorier

mandag den 13. december 2010

Hurtig men sund morgenmad


Hirsegrøden (lavet af 30g hirseflager) fra dagen før er her blandet med 80g kvark og lidt vanillekorn. Spist med en halv klementin, 10g tranebaer og 10g hakkede mandler. Fordelingen ligger på 19% fedt, 21% protein og 60% kulhydrat - med et kalorieindhold på 271 kalorier - Hvis du udelader hirsegrøden og i stedet bruger 20 g tranebaer, men stadig mandlerne og kvarken får du naesten 100 kalorier mindre og en endnu bedre fordeling mellem fedt, protein og kulhydrat (på 24/23/53). Det er helt op til dig og hvor sulten du føler dig om morgenen.