En blog om lækker mad med fokus på et sundere og slankere liv - Omkring 1400 kalorier om dagen - fordelt på 3 måltider og 3 mellemmåltider. Ikke noget med at sulte sig selv, men derimod optimal fordeling mellem fedt, protein og kulhydrat - Vær god ved dig selv og din krop!
torsdag den 16. juni 2011
Umami og ¨det skal smage af noget¨
Prøv lige at kigge ind forbi denne youtube-video, hvor Ole G. Mouritsen, dr scient og professor i biofysik fortæller om ¨umami¨ - et japansk begreb, der betyder velsmag eller ¨essensen af det lækre¨ og betragtes som vores femte smagselement. Dette udefinerbare ¨det skal smage af noget¨ er måske slet ikke så abstrakt, men man kan arbejde bevidst med de fødevarer, der giver denne velsmag og som påvirker mæthedsfølelsen og din spiseadfærd. Hvis du vil vide mere så læs evt her www.umamibog.dk
Vi snakkede lidt om det ved aftensbordet i familien og yngste søn på 7 år, siger så; ¨Der findes surt, sødt, bittert, salt, stærkt OG klamt¨ - Det grinede vi en del af, men han havde alligevel forstået det, for så rejser han sig og siger: ¨Tak for mad mor - det var dobbelt-umami - hvis der er noget, der hedder det?¨
onsdag den 15. juni 2011
Mandel/kokosmakroner og mange TAK!
TUSINDE tak til alle jer, der har stemt på min blog i FDB's madblogger konkurrence - Jeg er helt utroligt glad for al den positive respons jeg har fået. Næste fase er en vurdering af de fem kvalificerede blogs med endeligt svar d.22 juni - så der må ventes lidt endnu.
Ventetiden kan man jo passende bruge på at lave de her mandel/kokosmakroner jeg bagte i sidste uge til børnefødselsdag - Den oprindelige opskrift kom fra Heibergs Børnedessertcirkus (som er en rigtig lækker og sjov dessertkogebog for børn - men jo bestemt ikke slankemad). I dette tilfælde syntes jeg dog, at sukkerindholdet sagtens kunne reduceres og mandellindholdet kunne sættes op, uden det forringede smagen.
Jeg brugte to aeggehvider piskede med 50g sukker og vanillekorn vendes med 100g kokosmel og 100g malede mandler. Formes som små toppe evt med let fugtede haender - saettes på bagepapir og bages i ovnen i ca 15 min ved 180°c. Hver makron jeg lavede vejede 15g og indeholder 68 kalorier - fordelt mellem 63% fedt, 9%protein og 28% kulhydrat - Portionen giver ca 21 makroner. Makronerne er gode til den søde tand, men giver også en fin mæthedsfornemmelse.
tirsdag den 14. juni 2011
Pandekager med havregryn og hindbær
Disse pandekager har jeg lavet før, men jeg prøvede denne gang at tilsætte hindbaer til dejen - det var dog ikke nogen stor succes. Man kan måske kun skimte det på billedet, men de fik samme farve som tallerkenens kant og yngste søn spurgte om de var ¨rådne¨ !! (tak for tilliden Hr.) Så jeg tror altså jeg hellere vil have hindbær ovenpå mine pandekager i fremtiden - de smager godt, når de lige er blevet varmet lidt i gennem.
Hvis du følger opskriften her og spiser 100g pandekager med 50g graesk yoghurt 2%, 1 tsk ahorn sirup, 8g mandler, 6 kirsebær og 3 jordbaer - Så lander det samlet på 298 kalorier med en fordeling på 24% fedt, 22% protein og 54% kulhydrat.
mandag den 13. juni 2011
Cæsarsalat med spicy kylling
Kyllingen til salaten har manden i huset marineret i sin egen specielle blanding - Jeg kan ikke gengive praecis, hvad han endte med at putte i, men det startede med ¨smoked chili¨, gurkemeje, ingefaer, tørret hvidløg og løg i flager - og så fik jeg ikke fat i resten for listen var alen lang. Men jeg synes bare, I skal prøve jer frem og finde jeres egen helt private barbecueblanding, som kan bruges til sommergrill-fester eller bare til at peppe hverdagsmaden op med.
Salaten indeholder 100g kyllingebryst, 10g parmasanflager, romaine salat, 40g af dressing* og 80g baguette ristet og gnedet med hvidløg - Samlet kalorieindhold paa 400 kalorier og en fordeling på 23% fedt, 34% protein og 43% kulhydrat.
* Dressingen laves af 50g graesk yoghurt 2%, 1 tsk light mayonnaise, 1 tsk olivenolie, 1 spsk citronsaft, 30ml vand og smages til med lidt dijonsennep.
lørdag den 11. juni 2011
Salat med jordbær og feta
Normalt er jeg ikke så vild med kombinationen af surt og sødt, men dette blogindlaeg inspirerede til at eksperimentere. Det blev til salat med jordbaer, feta light, balsamico-eddike, mynte, lidt pinjekerner og olivenolie. Naeste gang vil jeg dog bruge basilikum i stedet for mynte, det synes jeg fungerer en hel del bedre smagsmaessigt. Jeg tror salaten vil vaere god som tilbehør til kylling, fisk og mad på grillen. Eller alternativt til frokost med grovbrød eller pita.
Så lakker det snart mod enden af FDB's madbloggerkonkurrence - hvis du har lyst til at stemme på min blog og har en Facebook-profil, kan det stadig nåes ved at klikke ¨synes om¨ lige her. Jeg takker rigtigt mange gange for den enorme opbakning, jeg allerede har fået!!
fredag den 10. juni 2011
Kylling med grønsager i tern
I kølvandet på forrige indlaeg fortsaetter jeg lidt med ¨hvordan grønsagerne skaeres¨. Jeg synes det kan gøre en stor forskel, for retterne kan varieres, konsistens og smag aendres. Denne gang er de helt fint hakkede i små tern og giver samlet smag i en mundfuld. Det er bare at komme i gang med at eksperimentere med at hakke, snitte og skaere - og ja, så skal skaerebraedtet altså vaskes af bagefter!
Hvis du spiser 50g peberfrugt, 50g bladselleri, 35g løg, 80g tomat, hvidløg, 8g olivenolie, 110g fuldkornspasta og 90g kyllingebryst - krydrer med med hele spidskommen (ikke at forveksle med almindelig kommen) og frisk basilikum - så lander det samlede kalorieindhold på 398 med en fordeling på 26% fedt, 29% protein og 45% kulhydrat.
torsdag den 9. juni 2011
Laenge leve dovenskaben
Denne salat fik vi den anden aften - det er en rigtig fin måde at variere salaten med revne gulerødder og squash jeg lavede her - og så behøver man ikke vaske rivejern og skaerebraet af, men bare fortsaette der ud af med kartoffelskraelleren - Jeg synes grønsagerne er meget laekre på denne måde, men du kan også sautere dem i en smule olivenolie som på denne laekre blog - der i øvrigt er glutenfri, hvis nogen skulle mangle inspiration til rigtig laekker mad uden gluten.
Abonner på:
Opslag (Atom)

