tirsdag den 26. juli 2011

Pletskud hedder det altså!


Denne version af stjerneskud opfandt min kære mormor og den er gået hen og er blevet en familietradition - Hun lavede det dog mest til julefrokoster, men lige nu er der fine nye blomkål i butikkerne, så det er da ideelt at benytte sig af.

Kog blomkål som du synes det smager bedst (dampet eller kogt med lidt salt i vandet) - arranger det på et fad og lad det køle af. Lav en dressing af græsk yoghurt, let mayonnaise, citronsaft, lidt dijonsennep og salt (kan evt fortyndes med lidt vand, hvis den græske yoghurt er for fast i konsistensen) - Brug rejer, asparges og dampet fisk (f.eks sej eller torsk) - Pynt med hakket persille, citronbåde, kapers og tomater. Spises med nye kartofler eller på rugbrød til frokost.

Du kan spise 200g blomkål, 40g rejer, 80g hvid dampet fisk, 40g asparges, 130g kogte kartofler, 18g let mayonnaise, 60g græsk yoghurt 0,2% - samlet 399 kalorier og en fordeling på 25% fedt, 36% protein og 39% kulhydrat. 



1 kommentar:

  1. Kiggede forbi, super dejlig blog og gode opskrifter du har her!

    Slå evt. et smut forbi min livsstilsblog:
    http://thin-healthy.blogspot.com/

    SvarSlet