En blog om lækker mad med fokus på et sundere og slankere liv - Omkring 1400 kalorier om dagen - fordelt på 3 måltider og 3 mellemmåltider. Ikke noget med at sulte sig selv, men derimod optimal fordeling mellem fedt, protein og kulhydrat - Vær god ved dig selv og din krop!
søndag den 14. august 2011
Gæt et land
Så er jeg tilbage fra en meget lang ferie - vi har været på farten 1,5 måned i Danmark og England, med overnatninger i Tyskland, Belgien og Frankrig. Kameraet er fuld af billeder og hovedet af indtryk - og ja, vasketøjskurven er også fuld. Ferie er ikke rigtig foreneligt med kalorietælning og kur - det er altså for surt. Men man kan sagtens finde nogle retningslinjer som gør, at man kommer hjem med masser af smagsoplevelser uden ektra kilo. Det kan f.eks være at skære lidt ned på kulhydraterne, ikke at lade sit indtag styre af tallerkenstørrelsen eller en stor buffet, at vælge fisk, kylling, magert kød og masser af grøntsager når det er muligt.
Det giver vist sig selv hvor morgenmaden her er indtaget - men uden pølser og bacon er det klart et sundere valg. På billedet er der to æg, men det giver en bedre fordeling, hvis du laver røreægget af 1 æg, sammen med 1 stor grillet tomat, 150g champignon, 1 stk groft toastbrød og 4g smør - dette giver tilsammen 314 kalorier og en fordeling på 32% fedt, 21% protein og 47% kulhydrat.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Mon du skriver noget mere om turen. Jeg drømmer selv om at rejse rundt i Europa i gerne 2-3 måneder.. Var det ikke fedt ??
SvarSlet:-)
Hilsen
Det lille koekken
Dejligt du er tilbage Lise, glæder mig til flere inspirerende indlæg :-)
SvarSletKnus Brigitte (tnb)
Hej lille køkken
SvarSletJeg kommer nok mest til at skrive om de ting som har med sundhed/mad/vægt at gøre - vi var primært på familie/vennebesøg, så det har nok ikke helt så spændende at læse om.
Dejligt at du er til bage på bloggen igen. Jeg har savnet dine indlæg :-)
SvarSletMange tak Brigitte og Charlotte
SvarSletrigtig dejligt du er tilbage! jeg har selv rejst rundt i england i denne sommer. må indrømme at jeg blev noget træt af æg, svampe, grillede tomater og hvad der nu ellers hørte til på de bed and breakfasts vi kom på ;-) men man kan sige at englænderne er næsten helt enige om hvordan sådan en morgenmadstallerken skal se ud.... :-)
SvarSletHaha Claudia - du har helt ret, det kan blive lidt ensformigt i længden - jeg måtte selv bede om yoghurt med muesli og frugt til sidst - det havde de overraskende nok. Og dejligt at have været savnet ;O)
SvarSletHej
SvarSletHar du set lavet æggene på dette billede? De ser nemlig dejlige luftige ud og det synes jeg ikke mine bliver?